Fremad, med blikket i bakspejlet

Foto: Nicolai Perjesi for Industrimuseet i Frederiksværk

 

OM KULTURARV, BYUDVIKLING OG DANNELSE

 

Af Nicolai Carlberg

Mange små og mellemstore byer i Danmark er som bekendt presset af urbanisering, fraflytning af arbejdspladser og økonomisk afmatning. Situationen tvinger dem til at tænke nyt og (gen-)opdage og aktivere de ressourcer, som lokalt er til stede, i håbet om at fastholde og tiltrække mere liv og aktivitet. Mange steder gøres byens særlige historie og kulturarv til én af disse ressourcer.

 

Der er ingen enkel formel på byers arbejde med kulturarven. Det kan have form af et simpelt formidlingsprojekt, hvor skilte og måske en app giver udvidet adgang til viden om steder og bygninger for den særligt interesserede. Andre og mere sjældne gange er der tale om et dybdegående dannelsesarbejde, hvor byen arbejder på mange fronter for at skabe borgere, som er stolte af byens historie og oprindelse, borgere som føler en stærk tilknytning til lokalområdet og som engagerer sig i at præsentere byen fra sin bedste side. Et af de steder er Frederiksværk. Når strategien lykkes, følger typisk også en positiv spiral af øget opmærksomhed fra omverden, anerkendelse, lokal stolthed og engagement, mere opmærksomhed fra omverden etc.

 

I Frederiksværk har byens museum sammen med Halsnæs kommune i de seneste årtier arbejdet ambitiøst og strategisk med byens kulturarv som et integreret element i byens fortsatte udvikling og vækst.

 

carlberg/christensen blev i 2013 hyret af Halsnæs Kommune og Realdania til at udvikle og gennemføre først en forundersøgelse og dernæst en arkitektkonkurrence for at indhente forslag til en synliggørelse af Frederiksværks historie i byens rum. Det vindende team har med deres konkurrenceforslag og en engageret dialog undervejs været med til at skærpe vores perspektiv på arbejdet med byers kulturarv i krydsfeltet mellem arkitektur, byudvikling og dannelse.

 

Vinderforslaget ”Landskab, værk & by” er udarbejdet af:
  • Totalrådgiver SLETH A/S (copyright)
  • Erik Brandt Dam Arkitekter (copyright)
  • Moe Rådgivende Ingeniørfirma
  • Konsulenterne professor Martin Zerlang, forsker Vera Noldus og museumsleder Ole Puggaard.
Vinderforslaget kan ses her


Vinderforslaget

Vinderne af Stålsatte Byrum har i vores øjne udarbejdet et fabelagtig, gennemtænkt og ambitiøst forslag. Det er meget mere end re-designede byrum og en interaktiv app. Vi læser forslaget som et nytænkende forsøg på at vise, hvordan arbejdet med at udvikle små og store byrum kan gøres til omdrejningspunkt for en fælles skabelsesproces, der knytter byen og dens borgere sammen i tid og rum. Det er byrumsarbejde som dannelsesprojekt. Følgende tre greb er centrale i vinderforslaget:

 

– at sikre grundfortællingen
– at motivere til medskabelse
– at vække interessen for historien

 

#1 at sikre grundfortællingen

Frederiksværk er skabt og udviklet som en fabriksby i 1700-tallet med udgangspunkt i den energi, som den kunstige øst-vestgående kanal mellem Arresø og Roskilde Fjord gjorde det muligt at udnytte. Fra midten af 1900-tallet blev den daværende fabriksby kørt over af en velfærdsby med togbane, indfaldsveje og boligbebyggelser – alle orienteret nord-syd. Vinderforslaget peger præcist på, hvilke fysiske og landskabelig træk i byen, som bør fremhæves og synliggøres for, at byen i fremtiden tydeligt afspejler denne grundfortælling om dens egen oprindelse.

 

#2 at motivere til medskabelse

Vinderteamet påpeger, hvad der naturligvis burde være ganske banalt, at historien aldrig slutter. Og at byens borgere derfor hver dag er med til at skrive en lille ny bid af byens historie. Forslaget indeholder derfor nogle konkrete ideer til, hvordan borgerne kan organisere sig. Både formelt i laug, som skal gøre det muligt at inddrage borgere aktivt i udviklingen og driften af udvalgte byrum, og mere uformelt i form af digitale fora (baseret på eksisterende platforme) med fokus på at intensivere den lokale dialog mellem borgerne om byens historie, den enkeltes rolle heri, samt syn på nutidens by og ønsker til fremtiden.

 

#3 at vække interessen for historien

Når vinderteamet udpeger byrum i Frederiksværk, så gør de det ved at se samtidigt gennem tre lag af kortlægninger: Dels en kortlægning af byens historiske elementer, dels en kortlægning af byens landskab og topografi, dels en kortlægning af byens mødesteder og flows. Der hvor de tre lag interagerer, ser de et potentiale for, at borgere og besøgende i fremtiden kan mødes og opdage byen og dens historie. Et par eksempler:

 

Forslaget peger blandt andet på en række forhenværende krudttårne på Kystskrænten i den østlige ende af byen. Der er i dag ingen synlige ruiner tilbage, kun visheden om krudttårnenes oprindelige geografiske placering. Alligevel er det her, vinderteamet ser, at historien, landskabet og hverdagslivet krydser hinanden. Her færdes folk i dag i det daglige, når de går tur med hunden. Her iscenesætter selve kystskrænten på smukkeste vis byen og fortæller om topografiens rolle for byens udvikling. Og her blev krudtet gemt i sikkerhed, inden det senere indgik i kongernes storpolitiske spil om magten. Vinderteamet foreslår, at nutidens hundeluftere, fuglekiggere og beboere langs skrænten skal have mulighed for at fylde nyt indhold i fremtidens ”krudttårne”. De skal involveres i processen og skabe deres eget nutidige ”krudttårn”, hvad enten det er en drøm af en picnic-plads, et fuglekiggertårn eller en agilitybane. Undervejs i processen vil de undre sig over beliggenheden – hvorfor egentlig lige der? Eller over navnet – hvorfor krudttårn? Andre vil tale om det, når de i fremtiden mødes på stedet, og måske indhente mere viden i skolen eller ved et besøg på Krudtværksmuseet nede i byen.

 

Vinderteamet forlader også bymidten og peger langt ud på Fjordengen på noget så uprætentiøst som byens genbrugsplads. Her, hvor byens borgere tørner sammen lørdag formiddag i hobetal med trailere og arbejdshandsker, slår vinderteamet de helt store takter an. De foreslår en ny indretning af genbrugspladsen hvor gigantiske stålplader fra byens stålværk hamres lodret ned i jorden, så de danner et gigantisk tandhjul set fra luften. Med plads til en container i hver tand. Igen bringes både landskabet, hverdagslivet og historien i spil, og igen på en åben og tankevækkende måde. Den enkelte bestemmer selv, om man bare vil afprøve ekkoet mellem stålpladerne, eller om man finder mening i at overveje symbolikken i genbrugspladsens nye design og filosofere over, om det bliver genbrug, der skal drive værket i fremtiden.

 

Erfaringer kan guide vores vej ind i fremtiden

Det handler for vinderteamet ikke om at fylde historisk viden på borgerne, men om at vække deres interesse og nysgerrighed for et historisk perspektiv. Byrumsdesignet bliver dermed en form for antydningens kunst. Vinderteamet ser det ikke som deres opgave, at omdanne byen til en faktuel historiebog.  Den form for historieformidling er der andre aktører i byen, som er bedre til – først og fremmest skolerne og byens museer. Men vinderteamet påstår – med stor overbevisning, at hvis vi tænker os grundigt om, så kan vi indrette og omdanne byen på måder, så den formår at vække vores interesse, åbne op for vores nysgerrighed og få os til at undres. Det forekommer os at være en langt mere robust, langtidsholdbar og bredt appellerende tilgang, end den klassiske formidlingstavle ved siden af monumentet.

 

Det særlige landskab, vandkraften i kanalen og nærheden til København har givet Frederiksværk sit eksistensgrundlag som by. Frederiksværk har altid været skarp til at udnytte det at være en lille, men vigtig brik i et stort globalt puslespil. Havde man ikke selv de rette kompetencer, så hev man dem ind fra udlandet, hvad enten det var 1800-tallets ingeniører eller 1900-tallets stålarbejdere. Det er her byens DNA ligger begravet. Det er her, der er noget innovationskraft, entreprenørånd og overlevelsesdrift at bygge fremtiden på. Hvis byen og dens borgere bliver sig dette bevidst, så gør det ikke så meget, at nogle selvfølgelig altid vil synes, at den kunstige afvandingskanal burde være en bugtet å, og at broerne i fremtiden meget gerne må være buede ligesom i Venedig.

 

I konkurrencens program citerer vi den australske arkitekt Paul Downton, som skriver:

 

”A society that forgets its history is like a person with dementia – trying to orientate themselves and live competently in the present without the benefit of being able to draw on years of accumulated knowledge and experience.”

 

Det er præcis, hvad målet med kulturarvsarbejdet er i Frederiksværk. Mange byer i samme størrelse kører i disse år rastløse rundt i forsøg med udbygning af infrastrukturen, udstykninger, indkøbscentre og stadig mere slagkraftige slogans for at sikre byens vækst. Det forsøger Frederiksværk også, men de ønsker at køre fremad med den vished og sikkerhed det giver, samtidigt at kunne orientere sig i bakspejlet.

 

Følg med i Frederiksværks innovative arbejde med byens kulturarv på www.staalsatby.dk

Category
Debat